Thursday Oct 13, 2022

Punktskrift for småbørn og indskolingsbørn

Ny podcast - Punktskrift for småbørn og indskolingsbørn

I løbet af efteråret udgiver Synscenter Refsnæs i samarbejde med Danske Tale-, Høre-  og Synsinstitutioner – DTHS og med økonomisk støtte fra selskabet Kjæden fem podcasts, som understøtter indsatserne i De Udvidede Læringsmål for børn og unge med synsnedsættelse 0-17 år.

Der er fem podcasts i serien:

  • Punktskrift for småbørn og indskolingsbørn
  • Udvikling af sanser og motorik hos 2-6 årige småbørn
  • Uddannelse - overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
  • Sociale fællesskaber og udvikling af sociale kompetencer i grundskolen (7-12 årige)
  • Bedsteforældrerollen til et barn med alvorlig synsnedsættelse

Podcastsene udfolder nogle af de handlingsanvisende anbefalinger relateret til De udvidede læringsmål, og er et supplement til de 9 vejledninger om De udvidede læringsmål for børn og unge med synsnedsættelse.

Podcastserien er målrettet fagprofessionelle der arbejder med børn og unge med synsnedsættelse i dagtilbud og grundskole, samt til pårørende.

Den første podcast i serien er Punktskrift for småbørn og indskolingsbørn.

Punktskrift for småbørn og indskolingsbørn er målrettet fagpersoner som er en del af overgangen fra dagtilbud til skole. Det kan fx være forældre til børn med synsnedsættelse, pædagoger eller lærere.

I podcasten fortæller synskonsulent Bente Pedersen fra Synscentralen Vordingborg og skolekonsulent og medlem af Dansk Punktskriftsnævn Dorte Larsen fra Synscenter Refsnæs om punktskrift og læseindlæring, og om hvorfor det er vigtigt med en tidlig og målrettet indsats, så barnet med synsnedsættelse får mulighed for at lære at læse og få et skriftsprog. Bente og Dorte taler om punktskrift for småbørn og indskolingsbørn med blindhed, og om vigtigheden af at børnene allerede begynder at kende til bogstaver og ord, før de starter i skolen.

Den næste podcast i serien har temaet Udvikling af sanser og motorik hos 2-6 årige småbørn. Podcasten udkommer i uge 43.

Comments (0)

To leave or reply to comments, please download free Podbean or

No Comments

Copyright 2021 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20240320